Gratis Baccarat Guide Af Danmarks bedste casino kortspiller. Punto Banco eksperten.

Baccarat Guide Af Danmarks Bedste Casino Kortspiller!

Danmarks bedste Baccarat side. Lær alt om dette kortspil heriblandt reglerne, betting systemer og Baccarat strategi. Udnyt casino reglerne til din fordel som professionel Baccarat casino spiller!

Gratis Online Baccarat Guide

Velkommen til BaccaratPro.dk - En af Nordens førende Baccarat guider omkring dette fascinerende casino kortspil. Her på siden vil det værre muligt for dig, at finde baccarat systemer og strategier der passer til din spillestil i både live casino omgivelser og til dine online spil. Men mere om det lidt senere lad os komme i gang med, at diskutere dette fantastiske kortspil som de fleste mennesker kun har stiftet bekendtskab med i James Bond bøger og på film.

Bac - Ricki Kristensen professionel kort og Baccarat spiller.

Mit navn er Ricki Kristensen,

Jeg er en af de mest vindende Baccarat spillere i Europa og hvis du mener jeg overdriver så kan jeg garantere dig for at jeg som minimum er Danmarks mest erfarne Baccarat spiller med næsten 25 års live erfaring fra casinoer over hele verden.

I min karriere som gambler har jeg lavet over 400,000 indsatser ved Baccarat bordene i Europa, USA og Asien og dette var vel og mærke inden online casino spil blev en mulighed og gjorde det meget lettere, at være kortspiller.

Allerede inden jeg begyndte at spille Baccarat studerede jeg forskellige matematiske principper og hvordan disse kunne bruges i tilfældighedsspil.

Min interesse startede ved, at en folkeskolelærer opdagede, at jeg havde en avanceret forståelse for statistikker i en allerede ung alder. Inden du kommer for godt i gang med at læse omkring kortspillet Baccarat så tager de fleste artikler her på BaccaratPro ca 10-15 minutter, at læse, så det kan være en god ide, at bookmark hjemmesiden og komme tilbage senere hvis du ikke har så meget tid.

HVAD ER FORMÅLET MED BACCARATPRO?

Efter en periode på næsten 1½ år hvor jeg ikke har kunnet besøge mine favorit landbaserede live casinoer som for eksempel Wiesbaden Casino i Tyskland grundet de mange restriktioner valgte jeg, at lancere hjemmesiden BaccaratPro.

Valget var enten at være inaktiv eller spille online Baccarat, så jeg endte med at vælge en løsningen hvor jeg gav Live Baccarat over internettet en ordentlig chance samtidig med jeg brugte min tid og erfaringer på, at skrive hvad jeg håber folk kommer til at anerkende som den ultimative guide og masterclass i hvordan man spiller casino spillet Baccarat.

De fleste bøger og danske Baccarat sider er meget overfladiske og kommer desværre ikke i dybden med hvad kortspillet egentlig er og hvad det kræver, at blive en god bacca-spiller.

Fokus her på Baccaratpro.dk vil være på, at levere opdaterede Baccarat og betting strategier du som spiller kan bruge til, at optimere dine gevinster når du spiller online baccarat spil. Jeg har startet denne hjemmeside med det formål, at armere nye som erfarne kortspillere til tænderne med ekspert baccarat viden så du har en fair chance imod casinoets mange tricks.

Håber også jeg kan være med til, at gøre casino spillet lidt mere populært.

Hvad er Baccarat?

Først et stort TAK fordi du bruger din tid her på hjemmesiden for, at lære hvordan du spiller Baccarat og gerne vil studere hvordan du kan vinde i både live og online casinospil og ikke bare lader det være op til lady luck. Som sagt har Baccarat været min hobby og lidenskab i næsten 25 år og jeg spillede min første Baccarat Shoe i et rigtigt udenlandsk casino tilbage i marts, 1999.

Dengang tilbage i 99’ vidste jeg kun meget lidt om Baccarat spillet, men jeg vidste dog, at bac skulle være baseret på forståelige matematiske principper. Jeg begyndte, at føre statistik og oversigt over hver Baccarat shoe jeg satsede penge på.

I 2002 var det lykkedes mig, at overleve mine første 1000 baccarat shoes ved, at gamble i rigtige casinoer da online baccarat ikke var kommet på min radar endnu. Den unikke viden og Baccarat erfaring jeg fik ved at spille i et rigtigt casino miljø gav mig den information og midlerne så jeg kunne tillade mig, at undersøge Baccarat og casino betting strategier mere grundigt.

Jeg har altid baseret min research med matematikken i centrum. Helt grundlæggende er Baccarat et kortspil som mange mennesker sammenligner og forveksler med Blackjack og spillet er tilgængelig i casinoer og private klubber.

Før i tiden var Baccarat kortspillet som de rige og berømte spillede i casinoerne og der har været spillet i private klubber i mindst 2 århundreder. Dette spil er især populært i den asiatiske gambling scene. Det siges, at Baccarat udgør op til 90% af Macaus casino indtægter, hvilket viser hvor populært spillet er.

I dag er Baccarat tilgængelig i mange landbaserede og online casinoer. Det er i øvrigt også et af de nemmeste kortspil at lære, som nybegynder.

Hvem opfandt Baccarat? Historien bag spillet

Hvem opfandt egentlig Baccarat og hvad er historien bag dette vildt interessante hasard og kortspil? Baccarat var oprindeligt et europæisk spil, som blev opfundet og først spillet i Italien. Over tid bredte Baccarat feberen sig til andre europæiske lande heriblandt Frankrig.

Selv nu om stunder er Baccarat super populært i mange europæiske lande og franskmændene elsker dette casino spil. Den franske version af spillet er kendt som Chemin De Fer. Der er også en anden version af kortspillet, kaldet Baccarat en Banque og Punto Banco.

Ordet "Baccarat" er af det franske udtryk for det italienske ord Baccara som betyder nul. Baccara henviser til værdien nul som gives til alle billedkort og alle 10’ere i dette casino spil. Andre variationer af kortspillet inkluderer:

Kortspillet blev introduceret på casinoerne i Las Vegas tilbage i 1959 hvor man allerførste gang kunne spille Baccarat på det legendariske casino - The Strip. I 1960’erne ændrede de Amerikanske spillesteder reglerne væk fra Chemin de Fer hvor spilleren holder banken og satser mod de andre spillere til den form for Baccarat vi kender i dag hvor vi spiller mod casinoets dealer.

Nu om stunder spiller casinoet altid imod alle spillerne, uanset hvordan de satser deres penge. Der er to typer Baccarat du støder på i et casino nu. Der er den mere formelle full-pit version, den kan genkendes på det lange casino bord med plads til 12-14 spillere, to dealere, og en croupier.

Så er der dens lillebror, Mini-Baccarat, spilles på et bord som er ca. lige så stort som casinoets blackjack table og med plads til seks spillere og en dealer. Baccarat reglerne er de samme i begge versioner af spillet. Den formelle version med det store bord har flere ritualer og har generelt højere indsats grænser.

Du vil typisk se en minimumsindsats på $25 med maksimale indsatser på op til $5000 eller mere på disse casino borde. Huset hæver normalt disse grænser for highrollers, og det er ikke usædvanligt se disse typer bets i landbaserede casinoer som tilbyder Baccarat.

den bedste baccarat hånd er 9 i alt og kaldes en natural

Baccarat Regler - Tips og Tricks til Kortspillet

Før vi starter med avancerede Baccarat strategier og systemer, så lad os kigge på basis reglerne for, at spille Baccarat. 'Bac' er et kortspil, og det har to sider - Banken og spilleren (player). For at forstå Baccarat, kan det hjælpe med at sammenligne spillet med BlackJack et casino spil som de fleste mennesker er mere bekendt med.

I Blackjack spil tælles billedkort som 10, dit Es tæller som 1 eller 11, og dit mål er, at komme så tæt på 21 som overhovedet muligt. Den bedste hånd i Blackjack er 21. Baccarat reglerne er en smule anderledes. Her tæller vi billedkort og 10'ere som nul (0), og dit ES tæller som 1.

Dit formål med Baccarat spillet er, at komme så tæt på 9 som overhovedet muligt. Modsat andre kortspil hvor du kan bestemme, hvor mange kort der skal trækkes så har du ingen valg i Baccarat, fordi reglerne bestemmer lodtrækningen og hvornår du for eksempel skal have et tredje kort. I Baccarat spil prøver du, at få en samlet sum på 9 ved hjælp af to spillekort.

Denne sum er det højeste du kan få i to kort, fordi du ignorerer 10'ere og billedkort, da de tæller for nul (0). Hvis du får en total hånd sum på 9, så kaldes dette for en Natural. Den Baccarat hånd kan ikke tabe du kan dog få uafgjort (tie) mod casinoet hvis dealeren også rammer en naturlig 9’er.

Hvis du rammer en total sum i baccarat hånden på 8 så kaldes dette også for en Natural og den slår alt på nær en naturlig 9’er. Det er værd, at notere sig bag øret, at du i de fleste varianter af kortspillet Baccarat får dine indsatser tilbage hvis du spiller uafgjort (tie) så du taber altså ingen penge men du opnår heller ikke en gevinst.

Natural Winners er gode for spilleren, fordi de forhindrer dealeren i både live og online spil fra, at få en ekstra chance til, at trække et tredje kort der kan forbedre deres 'bac hånd'. I Baccarat kan du satse på både casinoet og spiller som vinder og derudover kan du også lave væddemål på uafgjort.

Baccarat dealeren er altid banken/banker. Faktisk behøver du slet ikke, at satse på hver hånd, hvis du ikke har lyst eller hvis du måske er system spiller. Du kan i ro og mag sidde og se på, indtil du beslutter dig for, om du vil lave en indsats. Selv om du spiller mod dealer så tager casinoet ikke parti i Baccarat.

Huset tager dog 5% af alle gevinster (provision) hver gang Banken vinder. Casinoer tager ikke en provision, hvis det er uafgjort (tie) eller spiller vinder. Hvis du er interesseret i at gå i dybden med alle baccarat reglerne og nogle af de forskellige varianter af spillet så kan du finde et link til spillereglerne i topmenuen eller klikke på linket i teksten.

Spil Baccarat - Guide til spillereglerne!

De særlige regler for hvornår spiller eller banker trækker er et tredje kort i et spil Baccarat er lidt mere avancerede og specielle. Jeg er derfor gået i dybden med disse regler og detaljer. Inden du går i gang med den sjove del så brug lige et par minutter på, at lære de forskellige udtryk der bliver brugt i spillet.

Dette kortspil har nogle unikke udtryk og ord der bliver brugt hvad enten du foretrækker at spille online eller Live Baccarat. Jeg har tilføjet en kort beskrivelse, så disse udtryk ikke kommer til at forvirre dig da spillet bruger meget lingo som betyder det samme:

Mange af de udtryk der bruges i kortspillet er engelske ord.

Baccarat Trends og Spilteori for nye spillere

De fleste spillere begynder lynhurtigt, at interessere sig for det vi kalder “trend betting”. På dansk kan det sammenlignes med, at du leder efter mønstre i dine baccarat resultater. Da målet med baccarat er at forudsige den vindende hånd, vil folk forsøge at lede efter et mønster i, hvor ofte hver hånd vinder.

Online casinoer tilbyder gratis statistikker og detaljerede diagrammer, der automatisk sporer de vindende Baccarat hænder og den korrekte rækkefølge ved dit bord. I live casinoer tilbyder mange spillesteder dig et Baccarat kort hvor du selv kan markere resultaterne på.

Baccarat odds og udbetalingsprocenter

Husets fordel (casino) i Baccarat er et af de laveste på tværs af alle casinospil. Når du placerer et væddemål på spilleren, er casinoets fordel på 1,24%, hvorimod dine indsatser på banken reducere husets fordel til kun 1,04%.

Gevinster på en af disse baccarat bets vil udbetale 1:1. Når du satser på en tie (uafgjort), har huset en kæmpe fordel på hele 14,36%. For at kompensere for dette er payout på et vindende tie bet i Baccarat 8:1 eller 9:1, afhængigt af reglerne i casinoet hvor du spiller.

Disse er de traditionelle indsats muligheder i Baccarat spil, selvom nogle software udbydere har implementeret flere bonus væddemål som også bliver kaldt sidebets. Disse ekstra muligheder varierer meget mellem forskellige online casinoer, selvom nogle er blevet mere almindelige.

Stor (big) og lille (small) side bets er blevet meget populære så dem kommer du helt sikkert til, at opleve hvis du spiller online Baccarat.

Kan du besejre
James Bond i Baccarat?

james bond's ynglings casino spil er baccarat

De fleste spillere har minimal viden om spillet, ja de fleste kender faktisk kun til kortspillet igennem film som James Bond, da Baccarat er hans favorit casino-spil. Derudover fokuserer de fleste casinoer her i Danmark på Blackjack, Roulette og spillemaskiner.

Selv om man kan finde spillet i næsten alle casinoerne rundt omkring i verdenen og også i de fleste online casinoer så har spillet fået et mærkeligt rygte så folk kun tror, at Baccarat er et spil for de rige. Derfor er spillet og Baccarat reglerne et mysterium for de fleste almindelige casino spillere.

Ironien er, at Baccarat er et af de hurtigste og nemmeste kortspil du kan finde i et casino og er meget lettere at komme i gang med i forhold til for eksempel Blackjack eller Poker. En sjov sidebemærkning er hvis du kan huske filmen Casino Royale så er de i filmen fokuseret på en high stakes poker turnering hvor James Bond skal spille med for at besejre skurkene i filmen.

Hvis du læser den oprindelig bog skrevet af Ian Fleming, som filmen er baseret på, så er spillet faktisk Baccarat og ikke poker de laver bets på. Grundet Texas Hold’em kæmpe popularitet på tidspunktet af filmens indspilning så valgte de, at skifte kortspillet ud med Poker.

Live Baccarat og Guide til Online Spil

Baccarat er som nævnt før et ekstremt ligetil og simpel kortspil at lære.

Reglerne er lette og forstå og det er meget få beslutninger du selv skal tage som spiller. Selv om mange sammenligner spillet med blackjack så har du nul beslutninger at tage om hvorvidt du skal stå eller tage et ekstra kort.

Din vigtigste beslutning i et spil Baccarat er, at finde ud af hvem du vil satse på og hvem der vinder.

Banken mod Spiller - Hvem vinder i Baccarat?

Hvilken Baccarat hånd vinder, spiller eller casinoets dealer? Du kan også lave et væddemål på at det bliver uafgjort (tie) mellem spiller og banken. Hvordan beslutter man hvilken hånd der vinder i baccarat? Svaret er, at hånden med summen tættest på 9 vinder.

Hvis du har spillet en del andre kortspil så skal du nok vænne dig til helt anderledes spilleregler end du normalt ser i disse typer casinospil. I Baccarat tæller alle Esserne som 1 og alle billedkort tæller som nul (0). Alle andre kort beholder deres værdi/sum som er vist på selve spillekortet.

En stor forskel sammenlignet med andre casino spil er, at der kun bliver givet to baccarat hænder og det er lige meget hvor mange spillere der sidder ved bordet. Der bliver kun givet kort til en spiller (player) og en hånd til banker (dealer). Det betyder at du kan lave væddemål uden, at have dine egne kort i et spil baccarat.

Selve ideen med baccarat er at du laver bets på hvad du tror vil vinde i hver runde. Banken og Spiller bruges kun til at kende forskel på hænderne ved bordet. Dette er meget modsat for eksempel poker og casino blackjack hvor hver spiller har deres egne spillekort at holde styr på.

Alle spillere ved bordet kan satse på begge hænder. Hovedreglen er som nævnt, at vinderen altid er den der kommer tættest på summen ni (9) og alle der sat satset penge på dette får gevinst. Det eneste tidspunkt hvor casinoets dealer beder dig om at tage en beslutning er i spillets start hvor du bliver bedt om at vælge hvilken Baccarat hånd du vil satse penge på.

Som standard tilbyder dit casino dig tre væddemål hvor du kan satse dine penge på i Baccarat og de er:

Efter man har satset sine jetoner vil croupier uddele spillekort til 2 hænder som hver består af 2 kort. Alle kort er gives med billedsiden op og adskilt så man let kan se hvilken hånd spiller og banken har fået.

Hvornår uddeles der Ekstra kort i Baccarat?

Beslutninger for hvornår man skal stå eller have et ekstra kort i Baccarat er forudbestemt. Det betyder at du aldrig skal bruge kræfter på at finde ud af hvad der er bedst for dig. Dealeren håndterer alle beslutninger vedrørende hvad hånd der skal have et ekstra kort eller ej og dette foregår ud fra nogle faste spilleregler.

Det er vigtigt at forstå at hånden maksimalt kan have 9 point. Hvis den totale sum overstiger dette så nulstiller man den første del af tallet (sagt på en anden måde så trækker man 10 fra). Dette kan lyde lidt indviklet så her er et par eksempler til at forklare konceptet så du kan forstå hvorfor dealeren og spillere gør forskellige ting.

Lad os sige spilleren får ruder 7 og ruder 8.

ruder 7 og 8 baccarat eksempel

Her ville summen i hånden være 5. På grund af 8 plus 7 er over 9 regner man det på følgende måde. 8+7 = 15. Fjern første del af tallet (1) og du har 5 tilbage.

I vores Baccarat eksempel nummer to har banken fået et par niere i form af hjerter 9 og spar 9.

baccarat hånd eksempel med et par niere

Her ville baccarat hånden være 8. Ni plus 9 = 18 derefter trækker vi 10 fra.

Det tredje kort i Baccarat

Player/spiller hånden er altid håndteret først, derefter banker. Hvis en spiller får en “Natural” som er når man har 8 eller 9 i total sum så gives der ikke flere kort og vinderen findes med det samme. Når spiller har en total på seks eller syv så skal han/hun blive stående.

Ved fem eller mindre skal der gives et ekstra kort. Banken/Banker skal forblive på to kort ved 6 eller 7 points. Ved 5 eller mindre skal banken have et tredje kort baseret på følgende kriterier:

Så snart begge hænder er blevet givet bliver den tættest på 9 udråbt som vinder ved baccarat bordet. Hvis begge hænder har samme sum så bliver det annonceret som uafgjort (tie). Okay det blev måske lidt mere kompliceret at forklare end jeg havde regnet med.

Men her er det smukke ved spillet, at du faktisk ikke behøver at forstå det helt ned i detaljer da alt bliver gjort for dig ved bordet både i online og live casinoer. Det er dealerens job at klare disse ting men det er selvfølgelig altid rart at kunne kontrollere om man bliver snydt eller om der bliver lavet fejl.

Jeg har derfor tilføjet dette Baccarat skema som er lidt lettere, at forstå hvis du vil spille og som giver dig et godt overblik over reglerne omkring hvornår der gives et tredje kort:

baccaratskema til at hjælpe dig med kortspillet

S= Blive stående, H = der trækkes et tredje kort til Baccarat hånden. Nu vi har gennemgået reglerne så lad os kigge på lidt grundlæggende strategier så du kan komme i gang med at spille Baccarat.

Introduktion til Baccarat Strategi

Man kan spille Baccarat på rigtigt måder men en af de allermest simple strategier der findes er, at fokusere dine indsatser på Banken. Ikke det mest banebrydende baccarat system til spillet men hvis man kun kigger på odds så er det en god begynder strategi.

Rigtig mange spillere vælger undgå banken væddemål da de fleste kortspillere har en “mig mod casinoet” mentalitet. Hvis vi kigger på hvad slags edge huset har i Baccarat så er den 1.24% på spiller/player og 1.06% hvis dine penge placeres på banken.

Den lave house edge som man kalder det er også en af grundene til at rigtig mange highrollers vælgere at bruge deres tid på dette spil. Der kan laves rigtigt gode penge på en forholdsvis kort “heater” og derudover tilbyder en del online casinos også en “No commission” version af spillet.

Når du spiller Baccarat NC skal du ikke betale 5% provision af dine væddemål på banken. Personligt elsker jeg det faktum at det kun kræver en lille periode med held i dette kortspil før at man kan forlade casinoet med kæmpe gevinster uden, at skulle investere i en kæmpe bankroll. Man kan spille på rigtig mange måder som passer til ens spillestil da du ikke har så mange beslutninger at tage i løbet af en session på casinoet.

Det er også et spil med fuld fart over feltet så det er let, at forelske sig i kortspillet - Derudover hvis du foretrækker Online Baccarat så kan du få en midlertidig matematisk fordel ved, at spille Live Baccarat mens du har aktiveret en casino bonus. Procenterne er på din side hvis ud udnytter dine muligheder og lærer, at spille optimal Baccarat.

Baccarat Systemer, Avancerede Strategier og Card Counting

Ved brug af computer simulationer og matematik er det blevet bevist, at man med en god bankroll (de penge du kan tåle at tabe) kan få en edge over huset ligesom man kan i blackjack hvis du lærer at tælle kort i dine Baccarat spil.

Dette faktum har highrollers og Baccarat eksperter som mig selv dog udnyttet i mange år. Din edge er ikke kæmpestor men det er heller ikke nødvendigt hvis man har god money management og ikke spiller alt for aggressivt.

✔️ I de næste par baccarat artikler går vi i gang med disse koncepter. Det kan være en stor mundfuld så bookmark baccaratpro.dk så du kan suge denne viden til dig, når du har god tid til, at fordøje informationerne.

God vind ved Baccarat bordene!

Ricki Kristensen - En af Europas bedste Punto Banco spillere!